I få ord: Dæmper uro og forvirring - Åbning af håndfladechakra
Rhodonit anbefales til arbejde med affirmationer og clairvoyance hvor stor følsomhed er påkrævet.
Rhodonit dæmper uro og forvirring, på samme måde som en Citrin, derfor arbejder disse 2 sten også godt sammen.
Den renser hjertechakra og går lidt hurtigere til værks end Rosakvartsen.
Rhodonit minder dig om, at kærligheden og lyset altid vil overvinde angst, had og mørke. Den fortæller dig, at du ikke behøver være bange for at lukke kærligheden ind i dit liv. Du får mod til at leve din angst ud, gøre det du hidtil er veget tilbage for.
Rhodonit hjælper dig af med følelser som forvirring og magtesløshed.
Fysisk: Styrker hud, hår og negle, hørelse og knogler. Rhodonit påvirker lungerne og kan derfor bruges af folk med luftvejslidelser.
Rhodonit + Onyx hjælper dig med at åbne dit hjerte og turde slippe smerten, sammen kan stenene udrette mirakler.
Onyx bruges bedst på rod- og hjertechakra, hvor dens energi vil hjælpe med at afvikle karmiske processer, mens Rhodonit renser hjertet og lærer dig forståelse og tilgivelse for det der er hændt.
Arbejder du med healing, men har svært ved at få åbnet dine håndfladechakras, så sid i 10 minutter med en Rhodonit i hver hånd. Du vil hurtigt mærke, hvordan det begynder at snurre i dine hænder. Når hjertet åbnes, er der fri passage til både at give og modtage.
|
|