Behandling med urter
I naturmedicinen er det kendt, at den samme plante kan virke forskelligt på forskellige patienter.
Vi ved også allesammen godt, at hver plante har sine egen måde at virke på, når vi taler om de forskellige organer og deres funktioner.
Alt efter hvilket problem du har, er det uhyre vigtigt, at du ved noget om hvordan de forskellige urter/planter virker sammen. De der fremstiller urteblandinger, har som regel stor erfaring og ved lige nøjagtigt hvad der sker når de blander a med b. De ved også, hvordan blandingen skal sammensættes for at den helt eliminerer eller lindrer et problem, men også de eventuelle andre gener der måtte medfølge.
Det er meget sjældent, at der vil være nogen reel risiko forbundet med indtagelsen, men kontroller altid dig selv! Mærk efter...
Hvorfor så i det hele taget blande urterne?
Virkningen af kun en enkelt urt, er tit ikke nær så effektiv, som når du blander flere urter sammen, der alle virker for det samme problem.
Selvom alle planter afgiver deres kraft og det er ikke altid at 2 planters kræfter er forenelige, det kan også være at de ophæver hinanden. Så du putter nu 1 + 1 plante i din te, men de fungerer ikke samme så istederfor at det giver 2, giver det 0, og det er vel ikke din hensigt?
Så det er en rigtig god idé, at vide hvad man gør, før man begynder at blande!
Lægeplanter kan anvendes såvel til indtagelse (indvortes) som til påsmøring (udvortes). Til brug for indtagelse kan du gøre sådan:
Presse frisk saft ud af planten/urten og bruge den.
Lave et afkog af de frisk urter,som du har tørret eller køb
Lave et udtræk, ved at bruge/tilsætte spiritus, vand eller vin.
Du kan også vælge at pulverisere de tørrede planter.
Udvortes kan du bruge urterne til afvaskning, bad, kompres, lavement, omslag, eller som en salve.
De fleste kender urterne som en del af en "urtete". Man køber en pose te, og laver et vandudtræk af den tørrede urt, beregnet til at drikke.
Du kan enten enten lave urten som et afkog eller et udtræk til te. Vælger du at lave en te, får du kun en del af urten, resten smider man som regel væk.
Afkog
Hvor meget du skal indtage hver dag, afhænger selvfølgelig af hvad dit problem er, hvor ung du er og hvordan din livsstil eller er med kaffe, te, røg, vin og sprut. Er du i tvivl så kontakt en professionel behandler, som kan vejlede dig.
Alternativet er, at du selv finder frem til en passende dosering. Vælger du den løsning er det yderst vigtigt, at du er meget opmærksom på hvordan din krop reagerer, hellere tage for lidt end for meget. Det eneste der kan ske ved at du tager for lidt er ingenting og tro på, at det er langt bedre end at overdrive doseringen.
Er der tale om børn eller ældre svagelige mennesker, så brug aldrig mere end en tredjedel eller max. halvdelen af doseringen for voksne. Afprøv altid blandingen på dig selv, før du giver det til andre.
Så længe du tager afkog, så lav et friskt hver dag, det er en god tommelfingerregel.
Har du bark, *bær, frø, rødder, rodknolde og Havrehalm eller blandinger af det, vil det oftest være bedst at bruge afkog.
*Undtagelsen er bær som f.eks. Hyben eller Hyldebær. Disse 2 bruger man ofte fordi de har et højt indhold af vitaminer, men vitaminerne ødelægges så snart du koger dem.
For Kulsukkerrod gælder der særlige forhold, se under denne urt.
Hæld 1 liter vand i en gryde (helst en emalje gryde, eller en rustfrit stål gryde, et ildfast fad eller noget stentøj).
4 spsk. urt/urteblanding tilsættes og nu blandes det med en ske (helst af træ).
Lad nu blandingen stå og "søbe" rigtigt godt ved stuetemperatur natten over. På denne måde opblødes urterne og processen er langsomt startet.
Næste dag lader du blandingen småsimre under låg i 5-7 min. det skal ikke spilkoge.
Når det er færdig skal det lige "hvile" lidt, så lad det stå i ca. 3/4 time under låg.
Nu kan du si alle resterne fra og din te er klar, du må meget gerne drikke din første kop om morgenen på fastende hjerte. Resten af din dagsration fordeles over resten af dagen, men et godt råd er 1 time efter hvert måltid.
Udtræk til te
Udtræk er det du laver når dine ingredienser er blomster, blade eller pulveriserede dele af urten/planten. Det er ikke altid, at udtræk smager lige så englene synger, det dufter måske heller ikke lige som du havde regnet med, men enten så hælder du det ned i halsen eller også må du forhøre dig, om du eventuelt kan købe et færdigt produkt.
Brug som en tommelfingerregel ca. 1 tsk. af den skårne urt/plante pr. kop, det bør passe i de fleste tilfælde.
Urten/planten overhældes med kogende vand og generelt skal du lade trækketiden være min. 10 minutter. Duft eller smag om du mener det er passende, og flyder urterne/planterne ovenpå har det ikke trukket nok, de skal være sunket til bunds.
Nu kan du si alle resterne fra og din te er klar, du må meget gerne drikke din første kop om morgenen på fastende hjerte. Resten af din dagsration fordeles over resten af dagen, men et godt råd er 1 time efter hvert måltid.
Lidt fakta - måske!
Det er stadigvæk ikke anerkendt at bruge urter som medicin, det kan undre mig lidt, eftersom det meste af al verdens medicin, er et forsøg på at kopierer alt det der allerede findes i naturen, og som med held har været bugt i mange tusinde år.
Hvorfor tage en kopi, hvis originalen er tilgængelig? Tja...
Der er ikke mange penge i det for medicinalvare industrien, hvis vi selv laver vores egen medicin...eller?
Et par gode råd til slut
Informer dig
Vær omhyggelig
Overdriv aldrig
Lad altid tvivlen komme dig selv til gode.
Brug aldrig lægeurter over længere perioder (max. 40 dag), medmindre andet står anført.
Kan du ikke undvære dine urter, så hold i det mindste en pause på ca. 14 dage hver anden måned.
Lev sundt - dyrk motion - og vigtigst af alt SMIL!
Rigtig god fornøjelse...
|
|