Behandling med lyserende/æteriske olier

Lige modsat anvendelsen af planter/urter, er det rent faktisk bedst kun at bruge 1 olie ad gangen. Vil du gerne blande eller eksperimentere, så forsøg at begrænse dig til max.  3 forskellige lyserende planteolier.
Meget tit er én enkelt olie tilstrækkelig, for meget distraherer bare din næse!

Hvis du ikke er helt sikker på hvad og hvordan du gør, så gør dig selv en tjeneste og køb dine olier. Olier fås i mange forskellige kvaliteter, prøv dig frem indtil du finder den olie du har det bedst med. Læs senere, hvordan du bør vælge dine olier med omhu!

Hvis du skal bruge olierne indvortes, bør du opsøge en autoriseret naturlæge eller en veluddannet aromaterapeut, der professionelt kan vejlede dig, så du ikke kommer til at opleve bivirkninger, eller simpelhen bare bruger olierne forkert.

Allergisk reaktion
Det forkommer ikke ret ofte, men selvfølgelig kan det ske, at man får en reaktion overfor en bestemt olie. Den risiko, der er forbundet med en allergisk reaktion er som sagt sjælden, men køber du ikke olier i bedste kvalitet, og overholder du ikke de doseringer der foreskrives, eller indtager olierne i for lang en periode, kan alt selvfølgelig ske.

En allergisk reaktion kunne være:
Rødmen af huden
Klør
Svien

Bruger du olier udvortes, er der en endnu mindre risiko, men igen overhold de doseringer og det tidsrum der er foreskrevet, gør du ikke det er alt jo muligt.

Akut forgiftning
Meget høje doser (10-20 ml) af bestemte olier, kan føre til en ikke-dødelig forgiftning.

Kronisk forgiftning
En for vedvarende brug af bestemte olier i abnormt høje doser, kan give en kronisk forgiftning og forårsage degenerering af væv. Det gælder de fleste Citrusolier, i særlig grad Appelsin og Citron.
Det gælder dog sært nok ikke  Bergamotteolie.
Man mener, at safrolindholdet i Kamfer- og Sassafrasolie, ligeledes kan bevirke kronisk forgiftning. Olien fra Nellike, Terebinthina og Eukalyptus virker i meget ringe udstrækning toksisk.

Brugen af olier
Ved behandling af en kronisk lidelse, bruges olierne oftest udvortes,  i en passende fortynding.

Det anbefales at begrænse behandlingen til max. 10 uger, hvis dgl.

Bruger du olien 1 gang om ugen, ikke mere end max. 20 uger.

Normalen for en kur er ca. 4 uger, men ofte opnår du et ønsket resultat efter 1-3 uger.

Ved akutte tilfælde taler vi ofte om timer, dage eller 1 uge.

Det gælder med naturens medicin som det gør for alt andet, brug så lidt som muligt. Forsøg altid at finde lindring, med så små doser som muligt.

Ved kroniske lidelser, som du bare ikke kan slippe af med, har man mest lyst til bare at køre på, det er ikke en god idé. Hold en pause på mindst 2 uger efter hver behandlingsperiode.

Har du tænkt på?
"Lyserende" er (burde være) dækkende for det ægte, rene, vitale vibrationsstof, der er kolossalt gennemtrængende i plante- og dyreriget.
Vær kritisk, når du udvælger hvilke olier du ønsker at købe, der er stor forskel på hvordan planterne er dyrket, høstet og forarbejdet.

Noget mange ikke skænker en tanke, når de skal købe olier er om planten har være sprøjtet. Mange avlere sprøjter deres planter og al giften sidder nu på planten eller frugten. Disse giftrester forsvinder ikke under forarbejdningen, så køber du f.eks en "billig" (her taler jeg ikke altid pris) olie, kan du ikke være sikker på at din olilampe, der dufter nok så liflig samtidigt spreder giftige dampe ud i din stue, og det er vel ikke meningen...

Når en olie er "lyserende" betyder det at den indeholder stoffer, der er med til at øge og/eller ændre din udstråling, heri selvfølgelig også din aura, så vær sikker på at kvaliteten af dit olievalg, er helt i top.

Metoder til brug af æteriske olier
De æteriske olier er ikke vandopløselige, så hvis du skal bruge en opskrift i forbindelse med vand, skal du bruge en emulgator som den æteriske olie blandes i, før den kommer i forbindelse med vandet. Emulgator kan være en spiseskefuld honning, fløde, mælk, salt eller en neutral flydende sæbe.
 
Massage med fortyndet æterisk olie
Fortynd den æteriske olie i en bærende olie (f.eks. mandelolie). Brug 5 dr. Æterisk olie til 1 tsk. bæreolie til voksne, halv dosis til børn men vær meget forsigtig med, at bruge æteriske olier til børn, og brug det ikke til nyfødte babyer!

Indånding af æteriske olier
Hæld 3-4 dråber olie i en skål med kogende vand. Bøj dig ind over skålen, med et håndklæde over hoved, så der dannes en hule, og træk vejret dybt i et par minutter.
Ikke velegnet til astmatikere.
 
Duftlamper
Der fås forskellige slags, men de mest almindelige er vel keramik- eller glasskåle, der opvarmes af et fyrfadslys. Tilsæt vand og 6-8 dråber olie, og hold øje med, at skålen ikke brænder tør.

Bad
Karbad med æteriske olier har den fordel, at duftene arbejder både gennem lugtesansen og gennem huden, hvilket giver forøget optagelsesmuligheder.
Bliv liggende ca. 20 min. for at få det fulde udbytte.

Se dig nu godt for - køb kun god kvalitet
Du kan læse meget mere om aromaterapi og olier, hvis det interesserer dig, men hvor om alting er, så se dig godt for, det er din krop og derfor også dit eget ansvar.

Brugen af olier er fantastisk, så giv dig tid og læs noget mere, om alt det olier egentlig kan bruges til i hverdagen.


  Rigtig god fornøjelse!


Forrige side Tilbage til Aroma & Olie Hovedmenu Forside
Kontakt os | Tilmeld medlemssiden | Glemt mit Password