Kunzit – Kærlighed – Slippe angst – Selvtillid - Selvværd
At give slip på begrænsede og indskrænkede holdninger. Betingelsesløs kærlighed og tillid.
Kunzit er et lithium-aluminium silikat og findes i farverne rosa og blå-lilla. Det er et fantastisk mineral med dybtgående virkninger. Det er min oplevelse, at den altoverskyggende egenskab ved en Kunzit er, at få os til at slippe angsten, bekymringerne, forhindringerne og i stedet opleve at ”go with the flow” og udnytte vores ege iboende potentialer. Vi mærker det ubegrænsede i os selv og i universet, kærligheden, mulighederne og tilliden.
Kunzit giver selvtillid og selvværd.
Kunzit er en kærlighedssten. Den lærer os at elske hinanden og os selv betingelsesløst. Det er en meget blid sten, der lærer dig at have tillid til dig selv, tillid til kærligheden og tillid til at livet nok skal give dig alt det, som du har brug for, når du er parat til at modtage det.
Kunzit renser vort hjertechakra og hjælper os til at integrere åbenhed, klarhed, tryghed, styrke, balance og kærlighed. Vi bliver stimuleret til at være åbne og tillidsfulde og til at turde gribe om livet.
Kunzit hjælper dig med at lukke kærligheden ind i dit liv, og den giver dig en dyb følelse af fred, tryghed, balance og åbenhed.
Der findes ganske enkelt ikke rosende ord nok for en Kunzit!
Fysisk: Lithium anvendes i lægevidenskaben som medicinsk behandling af maniodepressive, ved epilepsi, alkoholisme, anoreksi og stærk hovedpine.
Kunzit skal lære dig at føle noget mere, at lytte til dit hjerte i stedet for hele tiden at tænke og analysere, ikke at styre alting med din vilje og dit intellekt. Kunzit energien, trækker dig væk fra dit hoved og ind i dit hjerte.
|
|