K-vitamin tilhører gruppen af fedtopløselige vitaminer. K-vitamin kan komme fra grøntsager, og det kan dannes i tarmfloraen. Man vurderer at halvdelen af K-vitaminet produceres af tarmbakterier.
K-vitaminet er sammensat af følgende forbindelser:
Plante relateret vitamin-K = Phyllochinon K1
Bakterielt vitamin K          = Menachinon K2
Modsat andre vitaminer er dette vitamin ikke varmefølsomt.

Der findes ingen officielt anbefalet mængde.
Voksne har ca. brug for 80 mcg. (Børn 10 mcg).
Ekstra tilskud:100 mcg=0,1 mg. (Børn 20 mcg).
I perioder kan det være nødvendigt at indtage en noget større dosis.
Hvor meget der bør indtage skal aftales med lægen.

Patienter der indtager blodfortyndende medicin bør ikke indtage K-vitamin uden medicinsk kontrol.

Virkning
Er nødvendig for at blodet kan koagulere(Størkne).
Vitaminet er vigtigt for knogledannelse.

Mangelsymptomer
Mangel kan medfører at blod ikke størkner, og at blødninger derfor ikke standser. Har sandsynligvis betydning for leveren.Ved leverproblemer og dårligt fungerende mave-tarmforhold ses mangel på K-vitamin. Ved antibiotika kur kan tarmbakterier også være ødelagt, og der kan være problemer med at danne K-vitamin.

Hvem har især brug for K-vitamin?
Blødninger i huden med langsom koagulation (størkner langsomt).
Gravide med kvalme om morgenen.
Gravide sidst i svangerskabet.
Man giver nyfødte K-vitamin profylaktisk for at forhindre blødninger.
Spædbørn fødes uden tarmbakterier.
Ved dårlig fedtoptagelse i tarmen.
Folk med langvarige antibiotika indtag.
Ved kroniske sygdomme i fordøjelseskanal og galdeveje.
Ved tendens til blå mærker.
Ved alkoholmisbrug.
Kraftige menstruationsblødninger.

Hvor findes K-vitamin?
Flerumættede olier, hvedekim, nødder, bælgfrugter, frø og uraffinerede fuldkornsprodukter.
Specielt for K1 gælder æg, frugt og forskellige grøntsager.
Hæmmende for udnyttelsen
Tilberedelse af mad med overforbrug af dårlige fedtstoffer og dybfrysning giver dårligere udnyttelse af K-vitamin.
Dagslys nedbryder vitamin K.