Ildopal

I få ord: Vredesenergi –Bitterhed - Frustration - Had


Ildopalens navn kommer af dens smukke, rødlige farver, der varierer og spiller hen over stenen fra gullig-rød til dyb orangerød, ligesom en flamme. Den forbindes med Vædderens tegn, ilden der blusser op og lige så hurtigt dør hen igen. Ildopal er en meget intens sten, der symboliserer temperament, storhed, lidenskab, dybde indre ild og livsenergi.

Ildopalen går effektivt ind i din vrede, had, bitterhed og frustrationer. Alle de gange du har ”holdt igen” og skjult dine følelser, de gange du har ”prostitueret” dig selv en smule. Det der fylder hjertet med harme og gammel undertrykt vrede.. Den går også ind in den ”lille” vrede, de sårede følelser og irritabiliteten.

Ildopalen lærer dig styrken ved disse følelsers transformation og giver dig mod til at turde stå ved dem. Ildopalen arbejder hurtigt med Vædderens energi, går den ind og fortæller dig at aggressionerne må ud, så du kan komme videre. Du må tilkendegive og markere dine grænser. Du har kun dig selv at anklage for, at andre vader ind over dine grænser, fordi de ikke har haft mulighed for at se dem.

Er dit hjerte fuldt af vrede, og har du svært ved at tilgive – så brug Ildopalen. Tillad dig selv at have de følelser du nu engang rummer. Alle har gammelt had eller uforløst vrede i sig, men at lade det gå ud over andre, er urimeligt.

Den orange farve går ind på hara-chakraet, din kreativitet og livsglæde. Prøv at arbejde med 2 Ildopaler, en på hjertet og en på hara-chakraet.
Gør det om natten så din vrede ikke går ud over andre.

Fysisk: God for leveren.




Forrige side

Tilbage til Hoved Menu Forside
Kontakt os | Tilmeld medlemssiden | Glemt mit Password