GULD (Au)
Vidste du at
Kosten indeholder meget små mængder, men guld er at finde i alt væv, med størst koncentration i lunge, blod, hjerte og hjerne.
Det udskilles i urinen og en mindre del i tarmen.
Der er fundet forhøjede værdier i håranalyser fra kræftpatienter.
Som medicin
Guldsalt er anvendt til behandling af ledegigt i over en menneskealder, men virkemåden er stadig delvis ukendt. Det blev efter sigende opdaget ved en tilfældighed, da en fransk læge mente, at dyr medicin måtte være godt til en så alvorlig lidelse som ledegigt.
Det kan let overdoseres, og bliver derfor kun anvendt når alt andet ikke hjælper.
Radioaktivt guld er anvendt til lokal behandling af kræftsvulster, sprøjtet ind i svulsten eller i et hulrum (fx. blære).
Guld anvendes af tandlæger i legeringer til fyldninger og kroner. Det er et robust og stabilt materiale til anvendelse i munden, men som edelmetal opstår der strømspændinger til uædelt, fx. amalgam eller keramisk materiale der indeholder henholdsvis kviksølv og aluminium. Specielt ved forsuret spyt, kan denne såkaldte "orale galvanisme" få uheldig indflydelse på sundheden.
Bivirkninger
Eksem, hårtab, nældefeber, sår og betændelse på mundslimhinden, nyreskade og blodforandringer på grund af skader i knoglemarven.
|
|