Forstoppelse
En gylden tommelfingerregel siger, at man har forstoppelse, hvis der er mindre end 3 afføringer pr. uge, eller en passage tid på mere end 72 timer. Det sidste er vigtigt, da man også kan være forstoppet med en afføring hver anden dag, hvis denne har været 14 dage (i stedet for højst 3) undervejs.
Den tynde mand med den meget store mave er et typisk eksempel.
Tarmindholdets tørvægt består af ca. 40% brugte fordøjelsesstoffer og tarmceller, 40% bakterier og 20% der stammer fra kosten.

Når en af tarmens vigtige samarbejdspartnere, fx. tarmbakterierne, er syge, bliver tarmen også syg. På grund af det ovenfor omtalte tarmsvind (tarmtotter der svinder ind til det halve, kaldet mukosaatrofi), stopper den normale nedbrydning af næringsstofferne. Gærings- og forrådnelsesprocesser overtager. Derved opstår giftige stoffer, der enten laver betændelse og diarré, eller lammer tarmfunktionen og giver forstoppelse.
Ved kronisk forstoppelse kan man også have diarré. Ofte vågner man med kraftig afføringstrang, men kommer kun af med en hård knold efterfulgt af slimet diarré, der stammer fra den irritation det gamle, hårde tarmindhold udsætter tarmen for.
Vi er generelt alt for tålmodige overfor disse ubehagelige gener. De skal behandles, da risikoen for betændelse og kræft øges, og det ”affald” der er gået i forrådnelse er giftigt og kan have en uheldig indflydelse på vor sundhed.
I Syd- og Mellem-Europa er der specialklinikker for disse tarmproblemer. De tilbyder "kolon-hydro terapi". Det består i en udtømningsprocedure, hvor tarmen bliver spulet ren med et specielt instrument. Behandlingen bliver rost, både som forebyggende, men også som støtteterapi ved kronisk sygdomme.

Heldigvis vinder denne terapiform også langsom indpas i det nordlige. Stadigvæk er det mest ”normale” et godt gammeldags lavement. Der findes mange typer med forskellig effekt. Fosfatklysma er en af de effektive. Efter udtømning skal tarmen bygges op igen. Undgå mad du ikke tåler, også det der normalt giver diarré. Undgå i begyndelsen kaffe, mælk, æg og søde ting. Spis fiberrig kost, drik 2 liter vand og sørg for at der kommer gang i blodomløbet  med daglig motion(vandreture, trappegang, havearbejde).
Undgå daglig indtagelse af afførende medicin. Hvis maven igen går i stå, så tag et lavement i ny og næ, men ikke for tit. Måske er det nødvendigt helt at holde sig fra mælk. Spis rigeligt med plantekost. Ikke for meget frugt. Det kan føre til gæring. Når vi bliver ældre, reduceres behovet for kød.

Tilskud

Fordøjelsen skal styrkes med tilskud af mælkesyrebakterier (laktobacillus acidofilus og bifidobakterium bifidum). Hvidløg holder tarmen ren. Endvidere anbefales Vitamin C, E, B6, magnesium og planteolie (omega-6). Er der kludder i tarmens surhedsgrad, er en kur med æbleeddike (1 tsk. i 1 glas vand) ofte effektiv til at rette fordøjelsen op med. En fiberholdig kost renser tarmen. Undersøgelser viser at 1/2 kg grønsager dagligt, reducerer risikoen for tarmkræft.


 


 

 


Forrige side

Tilbage til  Oversigten Forside


 

Kontakt os | Tilmeld medlemssiden | Glemt mit Password