I få ord: God støtte når nye processer påbegyndes, erkendelse og accept.
Forening af gammelt og nyt. At smelte tingene sammen og opnå en højere enhed
Ametrin er en kombination af 2 stærke sten. Ametyst og Citrin, deraf navnet ame-trin. Det er ikke en menneskeskabt stenkombination, men naturens eget værk. Ametysten udvikler sig naturligt fra Ametyst til Citrin ved en bestemt temperatur og et varmepres. Ikke alle Ametyster bliver til Ametriner eller Citriner, og derfor er de i særlig høj kurs. Det betyder f.eks. at mange af de Citriner der er på markedet, er Ametyster som mennesket har behandlet, for at få dem til at blive til Citriner. I fagkredse kaldes disse Citriner for ”opvarmede Ametyster”.
Ametrinens energi er et billede på dens udvikling, noget gammelt der overgår til noget nyt. Den er også god ved alle forandringsprocesser som skilsmisse, jobsamtaler, stævnemøder m.m. Er du ny i en familie, dvs. skal acceptere og accepteres af andres børn kan Ametrinen være til gavn for alle parter.
Det kunne være en omlægning af dit firma, fra en profil til en anden eller f.eks. ved overgangen, i en flytning til udlandet.
Ametrinen hjælper os med at kombinerer det gamle med det nye, med at få tingene til at smelte sammen og gå op i en højere enhed.
Føler du at du ikke får den omsorg, du har brug for af dine nærmeste eller andre mennesker, vil Ametrinen give dig en stærk vished om, at du får den støtte fra dine åndelige venner og hjælpere.
Fysisk:
Særlig egnet til nyopererede, hvor et fremmed-element er indopereret eller en protese skal tages i brug. Når noget nyt skal fungere med noget allerede eksisterende.
Ametrinen har at gøre med alt, der har to sider, indre mand og indre kvinde, det nye og det gamle, det ydre og det indre.
Ametrin fremmer den fysiske balance og giver dig selverkendelse og selvaccept.
Desuden hjælper den os med at få samling på vores energier, så alle tydelige stress tilstande kan den være med til at heale.
|